Mød Outfluenceren

Simone

@simonejespersen

Jeg er Simone, jeg elsker København og mit liv med mand og barn på Amager, men min barndom og opvækst i Hirtshals fornægter sig ikke. I Hirtshals er der højt til loftet og vind i håret, kærligheden til det fri vil for altid være en del af mit DNA.

Jeg ser mig selv som en ”livsstils-outdoor-entutiast” , fordi mit liv og dermed også min profil, afspejler glæderne ved at være ude i naturen, men også alt andet livet byder på af små og store oplevelser. Det kan være tiden med min skønne lille datter Ellen, arbejdet som SoMe manager ved Røde Kors eller min passion for at skrive bøger om vandring. Jeg kan nemlig også skrive forfatter på mit cv.

I 2020 udkom min første bog ”Kvartlivskrise på Caminoen”; en bog der handler om at være kvinde mit i 20’erne, sige sit job op og vandre 800 kilometer på den franske del af Caminoen. Vandring er uden tvivl en af mine yndlingsbeskæftigelser, og derfor er jeg også godt i gang med at skrive om min fantastiske tur på Hærvejen. Den bog udkommer i 2023.